BETTY UDVIKLER

På Betty Nansen Teatret arbejder vi med BETTY UDVIKLER på at nytænke scenekunsten og scenekunstinstitutionen. Vi har udviklet et unikt produktionsformat, hvor elementer fra frie grupper og performance kollektiver som langstrakte kollektive processer og workshops trækkes ind på det traditionelt set hierarkisk opbyggede institutionsteater i en hybrid mellem de to.

Det betyder ikke, at vi er et kollektiv. Vi er et institutionsteater, der arbejder med skiftende kunstnere. Men vi arbejder med kollektivitet som en radikal form for samskabelse ved at arbejde målrettet, bevidst og strategisk for det kollektivt samskabende i alle faser fra ledelsesfilosofi, repertoireplanlægning, ide- og konceptudviklingsfasen over prøveforløb til forestilling.

Der brydes med skellet mellem ”skabende og udøvende kunstnere” med en instruktør på toppen af hierarkiet. I stedet startes der fælles i skræddersyede workshopforløb, hvor alle fagligheder byder ind månedsvis nogle gange år før premieren.

På workshops er der tid til at teste de vilde ideer og til at opbygge et fælles fysisk og visuelt sprog for forestillingen. Det er lang tid at bruge en uge af et ordinært prøveforløb på 5-7 uger på at arbejde med en jord/mudderscenografi, hvis det viser sig ikke at fungere. Det var ideen til Animal Farm-scenografien, der kun kunne gennemføres, fordi vi havde muligheden for at teste det forud for prøvestart på workshops sammen med skuespillerne.  

Vi nytænker desuden ved at bringe viden, dokumentation og kunstnerisk forskning ind på scenekunstinstitutionen. Og formidle vores viden til og udveksle viden med omverdenen. Det gør vi blandt andet via formatet BETTY MØDER, hvor vi iscenesætter møder og udveksler viden med andre organisationer og kunstnere, der arbejder samskabende.

Publikum. Fagfeltet. Samfundet.

Indsatsen henvender sig til vores publikum, der forhåbentlig oplever modig, flerstemmig og overraskende kunst, der samtidig trækker nye, yngre målgrupper i teatret.

Vi håber også at inspirere andre til nytænkning af institutionsteatret. Vi ønsker et opgør med individdyrkelsen og det kunstneriske geni og har en stærk tro på det kollektivt samskabende som vej til nytænkning ikke bare for kunsten men for samfundet.

‍

Vi har oplevet stor interesse fra fagfeltet og studerende fra blandt andet DDSKS. Også udenfor vores fagfelt vises der interesse for BETTY UDVIKLER fra eksempelvis Wonderful Copenhagen, Roskilde Festival og CBS. Vi har også trofaste læsere af vores BETTY UDVIKLER nyhedsbrev og blog. Flere anmeldere og publikummer beskriver, at den kollektive samskabelse afspejler sig i værkerne, blandt andre Jyllands-Posten omtalte Stolthed og Fordom som ”En kollektiv kraftpræstation”.

‍

Projektet har potentiale til at nytænke scenekunsten, scenekunstinstitutionen og give kunsten en stærkere stemme i samfundsdebatten.

Trivselsproblematikker, præstationskultur og stress er ikke et individuelt men et kollektivt anliggende og løsningerne skal findes i fællesskab. Vi håber at anspore til dette ved at sætte kollektivsamskabelse og omsorg som ledelsesprincip på dagsordenen som vejen til et mere bæredygtigt (arbejds)liv.

Refleksion, formidling og viden om egen praksis betyder, at institutionen internt kan skabe et praksisfællesskab (Wenger) og udadtil kan få en stemme. Vi mener, at hvis det scenekunstneriske fagfelt skal have en stemmekulturelt og politisk, så skal vi have et sprog for vores kunstart og dets betydning for samfundet.

Vi håber at bidrage til udvikling af institutionsteatrene i Danmark.

Det er vores tese, at hvis vi bliver ved med kun at producere efter gamle modeller, sker der ikke noget nyt med kunsten.

Hvis vores kunstart skal udvikle sig, så må institutionerne også. Vi søger aktivt at ændre strukturelle og systemiske vilkår, som modvirker den kollektivt samskabende praksis(overenskomst, rammeaftaler, økonomiske modeller, sædvaner og magt-traditioner).