Hybride oplevelser
Publikumsudvikling

Hemmeligheden om Randers

Usynligt teater vækker tre store forfatterskaber til live
Bodil Jørgensen
Hovedrollen Isra spilles af Bodil Jørgensen

Hvad er initiativet?

Hemmeligheden om Randers er teater on demand. Vi kalder det usynligt teater, fordi denne forestilling bygger på din forestillingskraft. Du er vores hovedperson, omgivelserne er din scenografi og dine tanker er på denne vandring vores scene.

Det er en magisk lydvandring, hvor publikum undervejs bliver guidet rundt i byen i selskab af Bodil Jørgensen, der spiller hovedrollen. Publikum møder gennem vandringen tre af datidens betydningsfulde forfattere: Pontoppidan, Blicher og Michaëlis.

Det er gratis at opleve ’Hemmeligheden om Randers’. Selve stykket kan opleves via en app på smartphone og et sæt høretelefoner, og gåturen er på 4,2 km.

Man bestemmer helt selv, hvornår man går turen og hvor mange, man går den med.

Hvem er målgruppen?

Alle over 15 år. Mennesker som bor i Randers, gæster og turister.

Hvordan blev initiativet modtaget?

Hemmeligheden om Randers har netop haft premiere, men det er blevet særdeles positivt modtaget af alle, der har oplevet det.

Hvordan har konceptet fremtidigt potentiale / relevans for kulturlivet?

Hemmeligheden om Randers er et bud på, hvordan man skaber en kunstnerisk luksusoplevelse, som er tilgængelig for alle. Ved at bygge bro mellem det fysiske og det digitale, ved at den kunstneriske oplevelse tager udgangspunkt i publikums krop og sind, den man er, fremfor en institutionel ramme, som man skal løse billet til, er

Hemmeligheden om Randers er et argument for styrket tilgængelighed til kunstneriske oplevelser af en kvalitet, der kan konkurrere internationalt.

Samtidig rummer den lokale forankring et stort potentiale for at styrke værdikæden omkring det kunstneriske produkt og lade lokaliteten træde frem for både lokale og turister på en ny og anderledes måde.

Hvilket potentiale har initiativet for forretningsudvikling?

Hemmeligheden om Randers er født ind i en værdikæde, der også tæller turismeorganisationer, erhverv og bosætning samt samarbejde med lokale næringsdrivende.

Hemmeligheden om Randers er skabt af et bibliotek. Og det er ganske unikt, at et bibliotek, som almindeligvis formidler andres kunstneriske værker, nu også selv producerer og skaber et kunstværk af meget høj kvalitet.

Hvem står bag projektet?

Randers Bibliotek i samarbejde med Randers Teater og Randers Kommune. Projektleder er Henrik Gadegaard, idéen kom fra Inger Nygaard Kaad, Anneline Köhler Juul var producent, Leonie Pichler dramatiker og instruktør, Mathias Sørensen lyddesigner og Tine Eibye dramaturg. Projektet er støttet af Nordea-fonden, Stibo Fonden, Spar Nord Fonden, Randers Kommune og Randers Teater.

Anbefalinger til opstart af lignende initiativer:

  • Søg hjælp hos mennesker, der har erfaring med lignende projekter.
  • Skab et bredt samarbejde.
  • Indtænk oplagte såvel som potentielle interessenter så tidligt som muligt.
  • Del ud og fortæl.
Kulturinstitution
Randers Bibliotek
Kontakt
Henrik Gadegaard
hg@randersbib.dk
Besøg hjemmeside
hemmelighedenomranders.dk
No items found.