Nu får kulturlivet sit eget topmøde!
Det sker, når Dansk Kulturliv samler 300 af kulturens vigtigste aktører til dialog med centrale politiske beslutningstagere om kulturens rolle og vilkår i en verden i opbrud.
- Hvad er kulturens og kunstens rolle i en verden i opbrud?
- Hvilke tendenser former kulturlivet lige nu?
- Hvordan gør vi kunst og kultur til en naturlig del af børn og unges liv?
Disse spørgsmål og mange flere vil blive debatteret, når vi mødes den 25. november i Skuespilhuset i København.
Dagen byder på inspirerende taler, spændende oplæg, engagerende debatter og dybdegående samtaler med nogle af de mest markante stemmer i kulturlivet. Der vil også være rig mulighed for at netværke med kollegaer og beslutningstagere fra hele kultursektoren.
Programmet starter kl. 9 med morgenmad og netværk inden topmødet officielt skydes i gang kl. 10. Frokost serveres fra kl. 12-13, hvorefter anden halvdel af topmødet fortsætter fra kl. 13-15. Vi afslutter dagen med et glas i Skuespilhusets foyer, hvor der vil være mulighed for at fortsætte samtalerne og udvide netværket.