Debatindlæg i Kulturmonitor den 9. februar 2022
Debatindlæg: Et par uger efter, at Dansk Kulturliv fremlagde en model for et analyseinstitut, der kan favne hele branchen, kan vi konstatere, at der i den grad er kommet gang i debatten om etableringen af Kulturens Analyseinstitut.
Det er entydigt glædeligt, for det viser, at vi er mange i Danmarks kulturliv, som deler passionen for kunst og kultur. Og det er særligt skønt, fordi det bekræfter os i, at vi er endnu flere, der brænder for at udvikle en af Danmarks vigtigste og mest mangfoldige brancher.
Det handler dybest set om at udvikle kulturen i samfundets tjeneste. At vi i fællesskab bruger ressourcerne til at udvikle kulturlivet, så vi kan få endnu flere borgere til at deltage aktivt og opleve kultur.
Det er vores håb, at et selvstændigt Kulturens Analyseinstitut kan bidrage til netop det – i et bredt samarbejde med hele kulturlivet og vores mange gensidigt befrugtende kredsløb på tværs af genrer, kunstformer, frivillige, amatører og de professionelle, institutioner, foreninger og virksomheder.
Kulturordførernes reaktion på Dansk Kulturlivs udspil om etableringen af Kulturens Analyseinstitut viser også, at politikerne bakker op om at udvikle kunsten og kulturlivet til gavn for befolkningen i Danmark. Det er det, de har afsat 28 millioner kroner til de næste fire år.
Heldigvis – og naturligvis fristes man til at slå fast – giver politikerne os klar tale, når de understreger, at analyser aldrig må afgøre, om kunst- og kulturstøtte er pengene værd. For vi i kulturlivet ved, at vi er pengene værd. Intet godt samfund uden et stærkt kulturliv.
Og lige så naturligt er det for os, at politikerne er enige med os i, at analyseinstituttet skal samarbejde tæt med branchen, så analyserne kan bruges af kulturlivets aktører og udvikle os til gavn for publikum og Danmark.
Et sådant centralt videnscenter, som mange af os har efterspurgt i årevis, kan både levere uafhængigt vidensarbejde og være en god, kritisk partner for kulturaktører.
Vi er helt sikre på, at de mange analyseinitiativer i kultursektoren har behov for en stærk partner. En partner, som kan skubbe til både politikerne, men også til kulturlivets institutioner, foreninger og virksomheder, så vi bliver endnu bedre, mere relevante og leverer større samfundsværdi i vores mange fællesskaber på tværs af landet.
Netop derfor må de særinteresser, som forskellige stemmer fremsætter i debatten, heller ikke overskygge det fælles offentlige gode, som et skattefinansieret institut skal være.
Det er netop derfor, at Dansk Kulturliv har fremlagt en balanceret model, der skaber et institut for samfundet, borgerne og kulturlivet. En ansvarlig tilgang, hvor vi netop forsøger at rumme hele kulturverdenen, og hvor der er en fornuftig og bæredygtig arbejdsdeling mellem de mange gode kræfter, der arbejder i og for kulturlivet.
Fra amatørerne og det frivillige niveau til alle de professionelle kulturinstitutioner. For vi har selvfølgelig brug for alle, som vil deltage i kulturlivet og udvikle os i fremtiden. Fra publikum, gæster og brugere til skabere og medarbejdere.
For debatten i Kulturmonitors spalter viser også, at kulturlivet – helt på linje med gode dannelsesidealer i øvrigt – selvsagt skal blive både bedre og klogere. Vi har, i takt med samfundets konstante forandring, altid meget at lære.
Selvom ideen om Kulturens Analyseinstitut har mere end et årti på bagen, må vi ikke hænge os i gamle løsninger, men turde at tænke nyt, når vi etablerer det institut, der forhåbentligt kan blive en af de fælles platforme for ny viden og gode ideer, som udvikler os alle gennem pragmatisk samarbejde.
Når man hører debatten, kan man få det indtryk, at nogen ønsker at afvikle kulturlivet i stedet for at udvikle det. Det kan Dansk Kulturliv aldrig bakke op om. Vi ønsker i stedet et selvstændigt Kulturens Analyseinstitut, der med uafhængige analyser blandt andet kan bidrage til, at flere danskere oplever og deltager i mere kultur som en indgang til hele samfundet.
