31
03
2023

Dansk Kulturlivs indspil til kulturpolitisk redegørelse

DR Koncertsal

Dansk Kulturlivs indspil til kulturpolitisk redegørelse

Kulturmininister Jacob Engel-Schmidt ønsker at aflevere en kulturpolitisk redegørelse til Folketinget i dette forår. I den forbindelse har han bedt en række kulturaktører og organisationer om inputs. Her kan du læse Dansk Kulturlivs inputs til den kulturpolitiske redegørelse

 

Uensartet organisering, sektoropdelt lovgivning, et forældet tilskuds-og kunststøttesystem og finansiering på tværs af kommuner, stat, fonde og egenindtjening – med andre ord de samlede rammevilkår i kulturlivet – hindrer de brede, nationale tiltag der skal til, hvis kulturen skal kunne bidrage til løsningen af de store samfundsudfordringer og få alle med i kulturlivet. Det er altid uklart, hvem der skal inddrages og høres i dialogen mellem myndigheder og kulturlivet. Det er kritisk for de helt nødvendige reform- og lovgivningsprocesser, som kulturlivet skal igennem.

 

Dansk Kulturliv har en ambition om et stærkt kulturliv for alle. Der skal en organisering og finansiering til, ligesom på idræts- og folkeoplysningsområdet for at indfri ambitionen. Det vil kunne samle kulturlivets aktører i en kulturel infrastruktur, der kan øge engagement og deltagelse i kulturlivet.

 

Sammen om et stærkere kulturliv: organisering af kulturlivet

Kulturlivet er fragmenteret og uhomogent. Dialog og samarbejde er trægt, fordi kulturlivet ikke er organiseret og primært består af små enheder. Projektmageri, midlertidige og tilfældige tilskud er udbredt. Der er ikke grundlag for at skabe holdbare løsninger, når der – fx som i regeringsgrundlaget – er et ønske om, at kulturlivet skal være med til at løse de store samfundsudfordringer.

 

For få måneder siden fik Danmark Kulturens Analyseinstitut, der skal stå for analyse i konkrete og relevante problemstillinger, hvor viden kan gøre en forskel. Kulturlivets aktører skal omsætte til handling, men forudsætningerne for at få mere end 1100 kulturinstitutioner og aktører til at handle på baggrund af analyserne er ikke tilstede. Den fragmenterede organisering er en barriere for omstilling af kulturlivet og for at skabe et stærkt kulturudbud, som også får dem med, der ikke deltager i kulturlivet i dag.

En fælles organisation og sekretariat for kulturlivet vil kunne bidrage til, at analyser omsættes til handling gennem fælles udvikling af kulturens aktører. Med en stærk organisation kan kulturens institutioner i langt højere grad blive til gavn for befolkningen, og kulturlivet kan blive en agil og funktionsdygtig samarbejdspartner for andre sektorer, politikere og myndigheder.

Kulturliv for alle

Det levende kulturliv skaber store oplevelser, dannelse, livskvalitet og fællesskaber. Det er hele forudsætningen for finansieringen med offentlige tilskud. Mange er heldigvis med i kulturlivet, men tal fra Danmarks Statistik og borgerundersøgelser fra Applaus viser, at 1/3 i befolkningen kun i begrænset omfang deltager i kulturlivet. Geografisk og social ulighed viser sig markant i deltagelsen i kulturlivet. Dertil kommer, at publikum og deltagere på en række områder ikke er vendt tilbage til det levende og fysiske kulturliv i samme omfang som før Coronakrisen.  

Den enkelte kulturinstitution eller brancheorganisation kan ikke ændre på dette på egen hånd. Der er behov for en ny kulturel infrastruktur på tværs af institutioner, genrer, kunstområder og geografi. Det skal sikre udvikling på følgende områder:

 

1.   Øg trivslen ved hjælp af kunst og kultur

Forskningen om kunst og kulturs helbredende effekt på både fysisk og mentalt velvære dokumenterer kulturens positive virkning på mennesker. Kulturtilbud skal styrkes i hele landet, og der skal etableres tætte partnerskaber mellem sundhedssektoren, socialområdet og kulturliv.

2.   Understøt børns møde med kunst og kultur

Udhulingen af uddannelse i de kreative fag og skolers faldende brug af de kulturelle tilbud mv. udgør et kritisk missing link i kulturlivets kredsløb. Alle børn skal tidligt i livet gennem daginstitutioner, skoler og uddannelsestilbud deltage i kunst- og kulturlivet. Den sociale og geografiske ulighed i brugen af kulturlivet klares ikke med enkeltstående projekter og bevillinger.

3.   Professionaliser kulturlivet

Få ansatte og brug af freelancere og projektansatte er et udbredt rammevilkår i kulturlivet. Der er høje kunstneriske ambitioner, snævre rammeaftaler, indtægtskrav og begrænsede ressourcer. Med kompleks lovgivning, behov for fokus på arbejdsmiljø og arbejdet med repræsentation og diversitet i de særlige vilkår omkring kunstnerisk og kreativ produktion er der behov for tværgående ledelsesudvikling.

4.   Styrk frivilligheden

Frivillige kræfter er en væsentlig ressource og værdi i store dele af kulturlivet – og frivillig deltagelse i kulturlivet skaber unikke fællesskaber. Men frivilligheden er under forandring, og deltagelsen falder. Der skal særligt fokus på, hvordan frivilligheden i kulturlivet kan styrkes, og herunder hvordan regler og bureaukrati omkring frivillig deltagelse kan fjernes.

5.   Sænk kulturens klimaaftryk

Grøn omstilling, energioptimering og reduktion af CO2 og miljøaftryk på drift, produktioner og transport er en enorm opgave, og kulturlivets klimaftryk skal sænkes. I mødet med publikum ligger et potentiale for at skabe adfærdsændringer hos befolkningen. Mindre branchespecifikke initiativer er i gang, men kompetencer og kræfter skal samles.

6.   Digitaliser og brug data

De ændrede medievaner udfordrer det levende kulturliv. Algoritmer hæmmer befolkningens adgang til indsigt i kulturlivet, og det er vigtigt, at mediestøtten understøtter dansk kulturdækning. Kulturlivet er i sit væsen og i mødet med publikum fysisk. Men digitalisering og brug af data kan understøtte mobilisering og fastholdelse af frivillige og publikummer. Manglende kompetencer og ressourcer præger branchens små enheder, begrænsede budgetter og et dna og en tradition, der er fysisk.

Korrelerede nyheder

Se alle nyheder
Kommer snart...