24
01
2022

Dansk Kulturliv klar med eget udspil til Kulturens Analyseinstitut – og en bøn til, hvad politikerne for alt i verden skal undgå

DR Koncertsal
DR Koncertsal

Dansk Kulturliv klar med eget udspil til Kulturens Analyseinstitut – og en bøn til, hvad politikerne »for alt i verden skal undgå«

I et nyt udspil til politikerne har Dansk Kulturliv sat ord på sine ønsker til Kulturens Analyseinstitut – et institut, der ifølge alliancen kræver kulturbranchens delvise medbestemmelse, og som intet har at gøre under idrættens tag.

Artikel udgivet i Kulturmonitor den 24. januar 2022

Nyheden om det danske kulturlivs udsigt til et analyseinstitut har været forbundet med helt centrale – og fortsat ubesvarede – spørgsmål, siden regeringen og de røde støttepartier i december satte instituttet på finansloven og omsatte mange års tilløb til konkret handling.

For mens det økonomiske fundament er sikret indtil 2025, er der intet nedfældet om rammerne for og placeringen af Kulturens Analyseinstitut, som den danske statskasse i alt vil poste 28 millioner kroner i henover de næste fire år.

Som sådan består spørgsmålene: Hvor skal instituttet forankres? Hvem skal med ombord? Og hvordan skal et sektoralt forskningsinstitut bevare sin uafhængighed uden at miste føling med den virkelighed, det skal begå sig i?

Spørgsmål, som alliancen Dansk Kulturliv nu melder sig klar til at besvare.

’Forbindelsen mellem kulturlivet og brugerne af kulturlivet er central for Danmarks fremtid. Det faktum bør afspejles tydeligt i den funktion, som Kulturens Analyseinstitut skal opfylde,’ lyder det indledningsvis i det fem sider lange udspil, som Dansk Kulturliv netop har sendt til Folketingets kulturordførere.

Ifølge alliancens talsperson, Peter Mark Lundberg, er det afgørende, at instituttet får et »tæt samarbejde med kulturlivets organisationer og institutioner« samt »et tydeligt fælles ejerskab«, der omdanner instituttets vidensarbejde til praksis i kulturbranchen.

»Vi er selvfølgelig også meget åbne overfor kritiske, uafhængige analyser, der kan ændre ved politiske prioriteter i kulturpolitikken – så længe det leder til gode, nye tiltag og investeringer fremfor nedskæringer på et område, der allerede er alt for lavt prioriteret,« siger han til Kulturmonitor.

Indflytning hos Idrættens Analyseinstitut er ikke svaret

Et spørgsmål, der helt oplagt trænger sig på i snakken om Kulturens Analyseinstitut, er spørgsmålet om bopæl.

Til Kulturmonitor har Idrættens Analyseinstitut – der siden sin etableringen i 2005 har haft til huse i Aarhus – erklæret sig villig til at dele erfaringer med sin kulturelle pendant, ligesom administrerende direktør Troels Rasmussen ikke har afvist, at der kan tænkes at være plads til Kulturens Analyseinstitut på matriklen i Frederiksgade.

I sit udspil til politikerne er Dansk Kulturliv dog klar i mælet.

’Det vil være uhensigtsmæssigt at placere Kulturens Analyseinstitut under Idrættens Analyseinstitut. Dette skyldes, at både bestyrelse, advisory board, eksterne samarbejdspartnere samt instituttets aktiviteter risikerer at blive for forskelligartede i forhold til at opfylde instituttets vigtigste formål om at udvikle kulturlivet i Danmark til gavn for borgerne,’ lyder det i udspillet, som fortsætter:

’Samtidig har kulturlivet og kulturens brancher samlet set et mere komplekst og mangfoldigt rammeværk og lovgivningsgrundlag end idrætslivet.’

Spørger man Peter Mark Lundberg, handler det ikke om at lukke øjnene for det af idrættens forarbejde og erfaringsgrundlag, der har over 15 år på bagen.

»Vi skal uden tvivl lære af erfaringerne fra Idrættens Analyseinstitut. Det sker allerede, og det skal fortsætte i etableringsfasen,« siger han og uddyber:

»Jeg kan for eksempel konstatere, at flere fra idrættens organisationer (specifikt DIF-direktør Morten Mølholm Hansen, red.) har kritiseret Idrættens Analyseinstitut for i perioder at være et holdningsinstitut fremfor et analyseinstitut. Det skal vi for alt i verden undgå med Kulturens Analyseinstitut, og derfor er det afgørende, at instituttet både involverer kulturlivet, men samtidig kan levere troværdige analyser.«

Talsmanden har også en mere generel bekymring forbundet med at etablere Kulturens Analyseinstitut under samme tag som idrætten.

»Jeg frygter også, at en for bred størrelse vil mindske hastigheden i analysearbejdet, som netop er det et institut kan bidrage med fremfor for eksempel et universitet.«

Selvstændighed frem for alt

Netop universitetsverdenen er altså heller ikke svaret på placeringsspørgsmålet, fastslår Dansk Kulturliv.

’Det kan møde modstand i kulturlivet, hvis Kulturens Analyseinstitut placeres hos Idrættens Analyseinstitut eller på et universitet. Hvis en af disse to uhensigtsmæssige modeller alligevel foretrækkes fremfor et nyt, selvstændigt institut, anbefaler Dansk Kulturliv i stedet, at der laves et udbud om opgaven med at skabe og drive Kulturens Analyseinstitut,’ lyder det i alliancens udspil.

Peter Mark Lundberg, som landet ligger nu, udløber finanslovsbevillingen om fire år, i 2025. I Norge har en analytiker og specialkonsulent i Kulturrådet understreget, at det kan være »meget sårbart«, hvis et institut er helt selvstændigt, fordi det har brug for et fast budget for at kunne sikre driften.

Er det ikke risikabelt at bygge noget op fra bunden i stedet for at forankre Kulturens Analyseinstitut i noget, der strengt taget virker i forvejen, hvad end det så er Idrættens Analyseinstitut eller universitetsmiljøet?

»Nej, tværtimod. Dansk kulturliv har efterspurgt et Kulturens Analyseinstitut i mere end et årti. Derfor skal vi for alt i verden ikke stresse projektet lige nu. Vi skal i stedet sørge for at opbygge et bæredygtigt institut, der leverer resultater og dermed også er relevant at forsætte med om fire år, når den nuværende bevilling stopper. I min optik kræver det et selvstændigt institut, der kan udvikle sig godt i samarbejde med kulturlivet på tværs af Danmark.«

I skriver i jeres udspil, at ’det kan møde modstand i kulturlivet, hvis Kulturens Analyseinstitut placeres hos Idrættens Analyseinstitut eller på et universitet’. Er det ikke bare en anden måde at sige, at I hos Dansk Kulturliv vil yde modstand, hvis det sker?

»Vi vil naturligvis samarbejde med både et nyt institut og politikere lige meget, hvilken løsning vi lander på, når det gælder organisering. Men i Dansk Kulturliv repræsenterer vi mere end 1000 kulturinstitutioner, -foreninger og -virksomheder, der har over 60 millioner publikummer om året. Og vi har fra alle vores respektive bestyrelser fået en meget klar melding om, at det en dårlig idé at bruge Idrættens Analyseinstitut til at etablere Kulturens Analyseinstitut. For mig er det en selvstændig pointe, at vi ikke skal organisere os ligesom idrætten, men i stedet have fokus på, hvordan vi skaber et Kulturens Analyseinstitut, som bliver relevant og nyttigt for et mangfoldigt og broget kulturliv. Jeg håber virkelig, at vores politikere har blik for, at der er forskel mellem idrætslivet og kulturlivet i etableringen af Kulturens Analyseinstitut.«

Kulturens Analyseinstitut skal i jeres optik altså hverken placeres i et universitetsmiljø eller Idrættens Analyseinstitut. Hvor skal det så placeres?

»Vi er som sagt tilhængere af et nyt, selvstændigt institut. Men hvor det ligger i landet, skal en ny bestyrelse jo forholde sig til. Det skal jo ikke detaljestyres fra Christiansborg. I så fald er den nødvendige uafhængighed allerede udfordret.«

Kulturlivet bør have to bestyrelsesposter

Hvad bestyrelserne angår, er der også konkrete anbefalinger fra Dansk Kulturliv til politikerne.

I en seks mand stor bestyrelse – svarende til bestyrelsen bag Idrættens Analyseinstitut – bør både fagforbundene og brancheforeningerne ifølge alliancen have udpegningsret til hver sin bestyrelsespost, ligesom også Kommunernes Landsforening (KL), Danmarks Statistik og universitetsverdenen bør have det. Et enkelt bestyrelsesmedlem er der ifølge Dansk Kulturliv også plads til, at kulturministeren kan udpege.

Dertil bør der ifølge alliancen også nedsættes et advisory board, hvor kulturlivets praktikere og organisationer ’på tværs af geografi, brancher, kulturformer, genrer og ekspertise med videre løbende involveres og dermed kan inspirere instituttets arbejdsområder’.

Hvad har I gjort jer af tanker om, at bestyrelsen bag et uafhængigt analyseinstitut ifølge jer blandt andet skal udpeges af branchens fagforbund og brancheforeninger? Og kan du forstå, hvis det ikke lyder voldsomt uafhængigt, at branchen på den måde selv skal sidde med i maskinrummet?

»Vi mener, det er vigtigt, at Kulturens Analyseinstitut er tæt på alle dem, det skal samarbejde med. Derfor skal der naturligvis sikres en god repræsentation i bestyrelsen og ikke mindst de nødvendige kompetencer for et selvstændigt institut. Det kan man sagtens gøre samtidig med, at der er armslængde og fuld uafhængighed i instituttets analysearbejde og forskning,« siger Peter Mark Lundberg.

I Idrættens Analyseinstitut er alle seks bestyrelsesmedlemmer udpeget af kulturministeren. Hvorfor ikke bare følge det eksempel?

»Helt overordnet må jeg sige, at jeg slet ikke kan forstille mig et Kulturens Analyseinstitut uden et vidende advisory board, der bringer viden og kompetence ind fra hele kulturlivet på tværs af landet – ligesom jeg ikke kan forestille mig en bestyrelse for instituttet, der ikke har stor viden og ekspertise om kulturlivet,« lyder det fra talsmanden som fortsætter:

»Jeg er ærligt talt ved at kaste lidt op over de, der i ramme alvor mener, at man bare skal kopiere Idrættens Analyseinstitut og vælte det udover kulturlivet, der helt åbenlyst er en anden størrelse med nogle andre behov. Det er noget af det mest uintelligente, jeg har hørt i debatten. Kulturlivet og idrætslivet er to vidt forskellige ting, og de, der foreslår en direkte kopi, kender simpelthen ikke kulturlivet godt nok indefra.«

Sætter ring om ’helt centralt pejlemærke’

I udspillet tipper Dansk Kulturliv også ind med fokusområder, som Kulturens Analyseinstitut på politikernes bestilling bør beskæftige sig målrettet med.

Det drejer sig blandt andet om vidensopsamling og formidling af eksisterende og kommende forskningsresultater, formidlingsmæssige kommunikationsinitiativer og afholdelse af arrangementer, der involverer det danske kulturliv og dermed ’bidrager til projektets gensidige relevans for institut og kulturaktører’.

Og så er der et ’helt centralt pejlemærke’, der ifølge Dansk Kulturliv bør være det, som det kommende analyseinstitut navigerer efter.

’Kulturens analyseinstitut skal bidrage til, at flere danskere oplever og deltager i mere kultur,’ lyder det pejlemærke.

Hvor meget har I i Dansk Kulturliv egentlig skelet til for eksempel Idrættens Analyseinstitut og de nordiske pendanter på kulturområdet, herunder Telemarksforsking? Hvor meget ligger de her sammenlignelige institutionernes erfaringer og måder at gøre tingene på i det hele taget til grund for jeres udspil?

»Vi har fulgt arbejdet i både Idrættens Analyseinstitut og i forskellige nordiske tiltag på kulturområdet og har på den baggrund – i kombination med det særlige danske og diskussionerne i vores land – forsøgt at fremlægge den model, der vil være bedst i forhold til at forbedre danskernes deltagelse i kulturlivet. Det er et helt centralt formål i alt arbejde omkring kunsten og kulturen, mener vi.«

Læs artiklen på Kulturmonitor her.

Korrelerede nyheder

Se alle nyheder